Carrello

NYHEDER

maj. 15 2018

AGNESINA BADOER (1472–1542)

“Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde ” (Behind every great man there’s a great woman). Denne berømte sætning er tilskrevet den britiske forfatter Virginia Woolf, der udtrykker med præcision og nøjagtighed denne sandhed, selvom vi i dag sagtens kunne sige det modsatte, altså bag en enhver kvinde, er der en mand… men sådan har det ikke altid været, eller hvad? Jeg vil gerne fortælle Jer en interessant historie om en særdeles stærk kvinde i en fjern æra, i en tid domineret af mænd, dog med denne her undtagelse. Agnesina Badoer Giustinian (ca. 1472-1542) var en velhavende arving og kunst protektor. Hun var en ud af tre børn af den venetianske patriotiske Girolamo Badoer og da hun mistede sine brødre og første mand tidligt i livet, og hendes far døde i 1497, blev hun den universelle arving af hele Badoer linjens formue, herunder en bolig i Venedig og flere ejendomme på fastlandet. Hun blev gift igen samme år til den patricier Girolamo Giustinian, og sammen fokuserede de deres energi på opførelsen af den imponerende villa “Castello di Roncade”. Villaen blev opført på hendes jord (arvet fra hendes forældre) nær Treviso. De havde i alt ni børn sammen, hvor de to var fra hendes første ægteskab. Fra parrets skatteerklæringer står det klart, at Agnesinas rigdom og ejendom var meget større end hendes ægtefælles. Agnesina Badoer betragtes som slottets nøgleperson, da hun havde flere penge og helt sikkert havde en stærk personlighed. Faktisk var hele hendes arv deklareret særskilt fra sin mand, Girolamo. Den nævnte stærke personlighed bliver specificeret i hendes første testamente fra den 12/22/1498, som blev lavet efter hendes første søn med Girolamo Giustinian, hvor hun påpeger, hvordan og hvad der skal gøres i fraværet af arvinger. Der er en særlig del i testamentet, som i dag virke uretfærdig, hvor hun skriver at (oversat til et nuværende sprog), hvis manden forbliver enke og gifter sig igen, så ville han miste alt til fordel for deres førstefødte søn. Han kunne dog bo i et af slottets tårne sammen med sognepræsten fra San Cipriano. Fra et historisk perspektiv er det ikke en uretmæssig erklæring, vi må huske på, trods af rigdom, som kvinde havde man ikke de samme rettigheder. Det var en tid, hvor næsten 80% af børnene døde før de var fyldt to år, og folk havde døden meget tættere på i forhold til i dag. Det var normalt at tænke, hvis hun skulle dø før sin mand, ville han sandsynligvis blive gift igen, og dermed ville hun risikere at miste sin Badoer-familiearv til en anden familie, altså i værste fald ville arven ikke gå til hendes egne børn. At Agnesina Badoer gifter sig igen efter hendes første mands død, er en unik og særlig kendsgerning. Vi har naturligvis set andre lignende historiske eksempler, men det var meget sjældent, at en mand med en så stor politisk karriere ville gifte sig med en enke. Girolamo Giustinian var ikke hvem som helst, han var republikkens procurator (anklager). Han blev valgt ind i San Marcus store råd d. 3. juni 1489, hvor han var til hans død i en alder af 62 den 3. juni 1516. Derudover er det nødvendigt at tilføje, at Giustinian familien var meget ædel og vigtig i Venedig. Giustinian var en af de såkaldte 4 evangeliske familier, som var de 4 familier, der grundlagde klosteret San Giorgio Maggiore (De 4 Familier: Bembo, Bragadin, Cornaro, Giustinian), mens Agnesina var en del af de 12 apostolske familier, dvs. de 12 familier, der valgte den første Doge (Dux, Ducis, Commander) i 697 (Paolo Lucio Anafesto). De 12 familier: Badoer, Barozzi, Contarini, Dandolo, Falier, Gradenigo, Memmo, Michiel, Morosini , Poloni, Sannio, Tiepolo. Så deres ægteskab var måske mere en alliance mellem to familier af magt og økonomisk styrke end noget andet. Agnesina døde 1542 i en alder af 70 år gammel.

ritratto_di_agnesina_badoer_giustiniani