Carrello

NYHEDER

okt. 24 2018

GUSTINERNE OG KONSTANTINOPEL.

Byzantium er det ældste navn for vore dags Istanbul. Navnet blev brugt i den græsk-romerske periode, indtil byens genopbygning af den romerske kejser Konstantin, som kaldte byen Konstantinopel det nye Rom. Konstantin, også kendt som Konstantin den Store eller Konstantin I, var en af de vigtigste kejsere i Romerriget. Udover han tillod udbredelsen af kristendommen, så var det ham, der grundlagde mange af de vigtigste regler for kristendommen, der stadig er i brug i dag. Konstantin var ikke kun en stor strateg, men også i stand til at forudse de politiske forandringer i den historiske tid, og han var god til at reagere korrekt i tide til både sit eget bedste og til gavn for imperiet. Blandt de vigtigste værker, som han formåede at gøre, var som før nævnt, at flytte Romerrigets hovedstad i 324 til Byzantium. At flytte hovedstaden var vigtigt, ikke kun for at beskytte imperiet fra barbarerne, som helt sikkert var et stort problem, også hvis vi tager i betragtning at kun 73 år efter kejserens død den 24. august 410 skete Visigoternes (stamme af skandinavisk oprindelse) berømte invasion af Rom, som blev en af de mest traumatiske begivenheder for det romerske imperium nogensinde, men frem for alt var det et vigtigt valg at flytte til Byzantium af kommercielle grunde. Byen ligger ved bredden af Bosporus, det smalle hav der forener Sortehavet til Marmarahavet og markerer sammen med Dardanelles-strædet, den sydlige grænse mellem det europæiske kontinent og det asiatiske kontinent, som i oldtiden var den eneste handelsrute for mange prestigefyldte produkte. For eksempel hører vi så ofte om den berømte silkevej, der i mange århundreder fremover blev kontrolleret af venetianerne. Konstantinopel i middelalderen blev den vigtigste havn i Republikken Venedig. Det er ikke tilfældigt, at mange venetianske familier kom fra Konstantinopel, og handelsudvekslinger forblev stærke fra Venedigs begyndelse, da den venetianske handel hovedsageligt var salt, indtil Konstantinopel faldt i osmannerne hænder i 1453, hvilket var et stort nederlag for republikken. Det vil sige, et forfærdeligt nederlag, men i en vis forstand også godt for os på Castello di Roncade, for netop tabet af Konstantinopel og en række andre begivenheder, der opstod i dén historiske periode, såsom opdagelsen af Amerika i 1492, har forårsaget enorme økonomiske tab til Venedig og samtidig tvunget Venedig til at finde nye økonomiske midler gennem forskellige alternative aktiviteter. Det er her, at ideen om Castello di Roncade (Villa Giustinian) havde sin begyndelse, for simpelthen at producere vin og andre produkter med det formål at sælge dem.

Den stærke forbindelse mellem Venedig og Konstantinopel ses i venetiansk kunst, den byzantinske stil på bygninger, men også i navne som Giustinian. Giustinierne hævdede at nedstamme fra Justin II, nevø og efterfølger for den berømte Kejser Justinian I, også kaldt Justinian den Store ( Giustiniano il Grande) i Østen, som allerede i midten af det sjette århundrede var i området Tergeste (nu Trieste) og som var nød til at flygte til Koper (Capodistria) på grund af en anden barbarisk invasion af skandinavisk oprindelse, nemlig langobarderne i 568. Faktisk, til ære for den romerske kejser Justinian II, blev Koper omdøbt til “Justustinopoli”. Om familien virkelig stammer fra Justinian I, er svært at dokumentere med sikkerhed, men en ting er sikkert, at Giustinierne var der fra begyndelsen af den venetianske Republik, da den første hovedstad stadig var i Eraclea (697-741). Man forstår udmærket vigtigheden af at bekræfte sin afstamning til Justinian I, da dette gav større betydning til denne familie end til andre i en republik, hvor adelen var fjern. Når vi taler om romerske kejsere, taler vi ofte om Augustus (Octavianus), Nero, Caligula, Claudius, som selvfølgelig var i en anden æra, men Justinian den Store betragtes som den sidste byzantinske kejser af latinsk sprog og kultur, og en af de største suverænere i den gamle og tidlige middelalderlige alder.

Justinian blev født i 482 i en lille bjerglandsby i republikken Makedonien kaldet Tauresio. Barnebarn til kejseren Justin, der til trods for at være analfabet, havde formået at gøre succesfuld karriere i hæren for så at blive kejser i en fremskreden alder. Det var Justin, der startede den justinianske dynasti, og nevøen Justinian kom selv til tronen i 527. Han regerede imperiet i en lysende periode med hensyn til økonomien og militæret, også fordi han formåede at genoprette det gamle romerske rige, og overtog ellers tabte territorier, der så igen blev en del af det vestlige romerske rige, og det førte mange byggeprojekter og en god økonomi til imperiet. I Konstantinopel blev en lang række arkitektoniske byggeprojekter sat igang eller færdiggjort af ekstraordinær betydning, såsom kirken Hagia Sophias (Et vigtigt symbol for Istanbul idag). Måske den største arv fra Justinian er den samling lovgivninger fra 535, efterfølgende kendt som Corpus iuris civilis, en homogen samling af romersk lov, der er grundlaget for civilretten idag, det mest udbredte retssystem i verden. Justinian var en moderne karakter af sin tid. For eksempel, før han blev kejser, giftede han sig med Theodora, en teatralsk skuespillerinde som ofte blev omtalt som prostitueret, og det var ikke en simpel ting at gøre, selv om det i dag forekommer som et personligt valg. For at gifte sig med hende måtte han ikke kun overbevise sin familie, men der var en lov, der forbød højtstående mænd at gifte sig med tjenere eller skuespillerinder. Han overvandt lovens hindring ved at overtale sin onkel, kejseren, til at ophæve den; Den nye lov tillod tidligere skuespillerinder at gifte sig med højtstående borgere, hvilket førte til at Klasse forskellen forsvandt ved det byzantinske hof. Under Justinians tid dominerede det romerske imperium store dele af den kommerciel trafik, men for en meget høj pris. imperiet var faktisk alt for stort til at man kunne kontrollere alle provinserne, og kun 3 år efter hans død i 565 blev Italien invaderet af Lombarderne, som bestemt for den romerske historie er et kedeligt kapitel, men vi kan ikke benægte, at dette førte til fødslen af en ny æra, til vidunderlige Venedig.

 

// Dennis Bach Groth

san-vitale-giustiniano_big_video_foto