Carrello

NYHEDER

    FILTER

  • Alle nyheder
  • Os
  • Awards
  • Vingård
  • Event

OVERSKRIFTER

jul. 02 2018

NÅR ARBEJDE OG LIDENSKAB ER ET.

Årene er gået stærkt siden 2008, da jeg flyttede til Italien, og hvis jeg skulle se tilbage på mit liv i form af oplevelser, med start i Chianti, så Rom, Sardinien, Sicilien og nu Roncade i Veneto, så må jeg indrømme at jeg ser et temmelig usædvanligt liv. På mange måder har det været et interessant liv, og det er det stadig. Med andre ord et liv, der hurtigt har presset mig til at lære, ikke kun det italienske sprog, men jeg vil hellere sige Italien selv, dets kulturer og tusind farver. Som dansker må jeg erkende, set udefra, at det ikke var et klogt valg at flytte til et land, hvor alt i alt velfærd er en anden ting i forhold til i Danmark. Jeg kan godt lide at tænke på livet som et stort hjul, der løber rundt uden at stoppe, og hver gang det befinder sig tilbage til startpunktet, bliver en ny revolutionerende generation født, som synes at være den første til at modsætte sig systemet. Denne ungdommelige naivitet, som leder dig til at gøre meningsløse ting, har heldigvis også påvirket mig. Jeg tror dog på, at alt i sidste ende har en mening. At Italien var, og er min passion, har jeg aldrig nægtet. Jeg har altid elsket dette land og i en eller anden forstand ønsket at bo her. Men aldrig havde jeg forventet at komme til det punkt, at bo i et andet land og så dedikere en stor del af mit liv til at arbejde, det er bare ikke lige så romantisk som man kunne forestille sig. Vi kan vel næsten kalde mig en moderne vagabond, tænk, jeg har ikke haft en rigtig ferie i flere år. I gennemsnit rejser jeg årligt i 130 dage og sover på omkring 45 forskellige hoteller. Når jeg er hjemme i Italien, er jeg stadig langt fra min familie, alligevel ser jeg hver dag med stor nysgerrighed og ønske om at fortsætte. At møde alle Jer under vores messer, smagsprøver, eller når I tilbringer Jeres ferie her på slottet, ud over at være en stor fornøjelse, er det et incitament til at fortsætte med mit arbejde. Vi må ikke glemme det faktum, at jeg var 29 år da jeg ankom til Castello di Roncade og virksomheden har siden ændret sig fra et produktionsmæssigt synspunkt til det bedre. Virksomheden er gået fra en produktion af 150.000 flasker til 450.000 om året, og turistsektoren er steget med 300%. Vores vine vinder guldmedaljer i de forskellige verdenskonkurrencer, og vores vinmager Enologo er blevet Italiens bedste i 2018. Kort sagt, det faktum at vi ikke arbejder for en af de mest kendte og berømte vin mærker i Italien, hvilket betyder mindre ressourcer og muligheder for at vokse produktivt på et ret monopolariseret marked opdelt i områder, hvor nogle er mere værdsat end andre, har naturligvis øget muligheden for at vokse karrieremuligheder i virksomheden. Et lille firma er utvivlsomt mere villig til at give medarbejderne muligheder og plads til at tage risici, som mange andre virksomheder ikke kan gøre. For os arbejdere er det ligesom i fodbold, det er altid mere sjovt eller prestigefyldt at opnå positive resultater med et ukendt hold eller bundhold end med et hold, der allerede har vundet på papiret inden start. Jeg er ikke født på en vinmarke, lad os sige det klart, der er ikke mange i København. Og vin var ikke ligefrem min yndlingsdrik. Jeg drak det, når muligheden bød sig, men vi kan vist godt sige at mit første valg var øl. Passionen for vin har siden hen ramt mig, og jeg husker præcis hvornår det skete. Det var netop i Radda in Chianti, jeg havde kun været i Italien i få måneder. Jeg siger ikke noget firmanavn, men Chianti i almindelighed er et område, hvor mange vingårde ligger meget tæt på hinanden, ofte kun med en smal vej af få meter der opdeler dem, men den lille afstand kan gøre en stor forskel i smag og kvalitet. Jeg husker at smage på to rødvine produceret af to virksomheder med helt forskellige produktionsfilosofier, og jeg kan ærligt sige, at selv om vinene havde de samme navne: Chianti Classico DOCG Riserva, der angiver forbrugeren om samme geografiske oprindelse, den ene vin var tusind gange bedre end den anden. Denne forbindelse mellem jord og produktion til dit glas er meget fascinerende. En god "terroir", altså dette berømte ord, der indikerer et afgrænsede område, hvor de naturlige, fysiske og kemiske forhold, og klimaet tillader skabelsen af en specifik og identificerbar vin gennem de unikke karakteristika ved dens territorialitet, er bestemt vigtigt, men det er ikke nok. Du er nødt til at forpligte dig til at lave et godt produkt. Det er nødvendigt at følge de teknologiske udviklinger med nysgerrighed og interesse, vine idag er meget bedre end de var for kun 15 år siden, interessen skal dog være der for at forbedre produktet ikke nødvendigvis for at reducere produktionsomkostningerne. Når du har et godt produkt, skal du selvfølgelig også kunne sælge det, og her på Castello di Roncade har vi over flere år skabt et effektivt team på alle fronter, og det giver os håb for fremtiden. Derfor er jeg meget stolt af at arbejde for denne vingård. //Dennis Bach Groth

1-vigneto-chianti-2

ALLE NYHEDER

jul. 02 2018

NÅR ARBEJDE OG LIDENSKAB ER ET.

Årene er gået stærkt siden 2008, da jeg flyttede til Italien, og hvis jeg skulle se tilbage på mit liv i form af oplevelser, med start i Chianti, så Rom, Sardinien, Sicilien og nu Roncade i Veneto, så må jeg indrømme at jeg ser et temmelig usædvanligt liv. På mange måder har det været et interessant liv, og det er det stadig. Med andre ord et liv, der hurtigt har presset mig til at lære, ikke kun det italienske sprog, men jeg vil hellere sige Italien selv, dets kulturer og tusind farver. Som dansker må jeg erkende, set udefra, at det ikke var et klogt valg at flytte til et land, hvor alt i alt velfærd er en anden ting i forhold til i Danmark. Jeg kan godt lide at tænke på livet som et stort hjul, der løber rundt uden at stoppe, og hver gang det befinder sig tilbage til startpunktet, bliver en ny revolutionerende generation født, som synes at være den første til at modsætte sig systemet. Denne ungdommelige naivitet, som leder dig til at gøre meningsløse ting, har heldigvis også påvirket mig. Jeg tror dog på, at alt i sidste ende har en mening. At Italien var, og er min passion, har jeg aldrig nægtet. Jeg har altid elsket dette land og i en eller anden forstand ønsket at bo her. Men aldrig havde jeg forventet at komme til det punkt, at bo i et andet land og så dedikere en stor del af mit liv til at arbejde, det er bare ikke lige så romantisk som man kunne forestille sig.

Vi kan vel næsten kalde mig en moderne vagabond, tænk, jeg har ikke haft en rigtig ferie i flere år. I gennemsnit rejser jeg årligt i 130 dage og sover på omkring 45 forskellige hoteller. Når jeg er hjemme i Italien, er jeg stadig langt fra min familie, alligevel ser jeg hver dag med stor nysgerrighed og ønske om at fortsætte. At møde alle Jer under vores messer, smagsprøver, eller når I tilbringer Jeres ferie her på slottet, ud over at være en stor fornøjelse, er det et incitament til at fortsætte med mit arbejde. Vi må ikke glemme det faktum, at jeg var 29 år da jeg ankom til Castello di Roncade og virksomheden har siden ændret sig fra et produktionsmæssigt synspunkt til det bedre. Virksomheden er gået fra en produktion af 150.000 flasker til 450.000 om året, og turistsektoren er steget med 300%. Vores vine vinder guldmedaljer i de forskellige verdenskonkurrencer, og vores vinmager Enologo er blevet Italiens bedste i 2018. Kort sagt, det faktum at vi ikke arbejder for en af de mest kendte og berømte vin mærker i Italien, hvilket betyder mindre ressourcer og muligheder for at vokse produktivt på et ret monopolariseret marked opdelt i områder, hvor nogle er mere værdsat end andre, har naturligvis øget muligheden for at vokse karrieremuligheder i virksomheden. Et lille firma er utvivlsomt mere villig til at give medarbejderne muligheder og plads til at tage risici, som mange andre virksomheder ikke kan gøre. For os arbejdere er det ligesom i fodbold, det er altid mere sjovt eller prestigefyldt at opnå positive resultater med et ukendt hold eller bundhold end med et hold, der allerede har vundet på papiret inden start.

Jeg er ikke født på en vinmarke, lad os sige det klart, der er ikke mange i København. Og vin var ikke ligefrem min yndlingsdrik. Jeg drak det, når muligheden bød sig, men vi kan vist godt sige at mit første valg var øl. Passionen for vin har siden hen ramt mig, og jeg husker præcis hvornår det skete. Det var netop i Radda in Chianti, jeg havde kun været i Italien i få måneder. Jeg siger ikke noget firmanavn, men Chianti i almindelighed er et område, hvor mange vingårde ligger meget tæt på hinanden, ofte kun med en smal vej af få meter der opdeler dem, men den lille afstand kan gøre en stor forskel i smag og kvalitet. Jeg husker at smage på to rødvine produceret af to virksomheder med helt forskellige produktionsfilosofier, og jeg kan ærligt sige, at selv om vinene havde de samme navne: Chianti Classico DOCG Riserva, der angiver forbrugeren om samme geografiske oprindelse, den ene vin var tusind gange bedre end den anden. Denne forbindelse mellem jord og produktion til dit glas er meget fascinerende. En god “terroir”, altså dette berømte ord, der indikerer et afgrænsede område, hvor de naturlige, fysiske og kemiske forhold, og klimaet tillader skabelsen af en specifik og identificerbar vin gennem de unikke karakteristika ved dens territorialitet, er bestemt vigtigt, men det er ikke nok. Du er nødt til at forpligte dig til at lave et godt produkt. Det er nødvendigt at følge de teknologiske udviklinger med nysgerrighed og interesse, vine idag er meget bedre end de var for kun 15 år siden, interessen skal dog være der for at forbedre produktet ikke nødvendigvis for at reducere produktionsomkostningerne. Når du har et godt produkt, skal du selvfølgelig også kunne sælge det, og her på Castello di Roncade har vi over flere år skabt et effektivt team på alle fronter, og det giver os håb for fremtiden. Derfor er jeg meget stolt af at arbejde for denne vingård.

//Dennis Bach Groth

jun. 11 2018

GRILL ARRANGEMENT PÅ CASTELLO DI RONCADE HVER TORSDAG I HELE JULI MÅNED 2018

VORES GRILL ARRANGEMENT ER HVER TORSDAG FRA KL. 18.00 I JULI MÅNED OG PRISEN ER € 45 PR. VOKSEN OG € 25 PR. BARN UNDER 16 ÅR.

 

I prisen er inkluderet transport med bus til og fra din campingplads, rundvisning, flotte omgivelser, mad og vin (for børn andre sager).

jun. 11 2018

PIZZA NIGHT ARRANGEMENT PÅ CASTELLO DI RONCADE I HELE JULI 2018

VORES PIZZA NIGHT ARRANGEMENT ER HVER TIRSDAG FRA KL. 17:00 I JULI MÅNED OG PRISEN ER € 35 PR. VOKSEN OG € 20 PR. BARN UNDER 16 ÅR

 

I prisen er inkluderet transport med bus til og fra din campingplads, rundvisning, flotte omgivelser, pizza og vin (for børn andre sager).

jun. 11 2018

TANNINER

Tanniner, hvad er tanniner, og hvorfor bruger vi så ofte dette udtryk i vinens verden. Når man tænker på vinens tannin, går tanken ofte på rødvin, da det er i denne type vin, at tanninerne virkelig er afgørende, mens i hvidvine er tanninen for det meste ikke værdsat. Årsagen er, at skindet på hvide druesorter indeholder mindre polyfenoler, og derfor har mindre tannin end de røde druer. Man hører ofte professionelle smagsdommere nævne tanniner med stor lidenskab, og når de så forklarer, at det er en syre, har vi svært ved at forstå deres passion. Fortæller vi så at  udtrykket tannin blev anvendt for første gang i 1796 for at angive et kemisk stof af polyfenoliske forbindelser, der er almindelige at finde i vaskulære planter, blade, frø, træ eller frugtskal, bliver denne artikel for teknisk, og vi mister den logiske tråd af det, vi gerne vil forklare. Tanniner og Garvesyrer er det samme, og det er her vi gerne vil hen, for ordet tanniner er typisk defineret som noget positivt, hvor Garvesyrer er nøjagtigt det modsatte. Naturligvis fordi folk generelt har en manglende kendskab til emnet, og derfor må det siges klart, at det ville være umuligt at lave en god kvalitets rødvin uden tanniner. Ikke alle tanniner er gode, for eksempel dem der findes i stilke og vindruekerner, skal fjernes. Når du hører om grønne tanniner, er det typisk fordi smageren har en følelse af stærk astringens, på grund af en maceration af alt for mange grønne dele, eller måske en for tidlig høst. De ædle tanniner findes i skindet og derfor siger det sig selv, at en langvarig maceration hjælper med at ekstrahere så mange tanniner som muligt. Den lange maceration er faktisk typisk for rødvin, da vi leder efter struktur, kompleksitet og krop. Udover at bringe kompleksitet og give balance i vinen, hæmmer tanninerne fordøjelsesenzymer og hjælper vinen med at holde sig selv. Tanniner, der indgives både topisk og oralt, har en antibakteriel og antifungal virkning, og derfor var det tilrådeligt at drikke rødvin i stedet for vand i gamle dage. Tanninerne virker som et naturligt konserveringsmiddel, og det betyder, at en vin uden tanniner, for at bevare sig, ville have brug for sulfitter ( Tilsat svovl). Tanniner kan til tider være fine, grove, sprøde, grønne eller søde, som vi ofte hører fra dem, der har et glas vin i hånden. For eksempel er tanninen aggressiv, når du næsten ikke er i stand til at glide din tunge. Personligt er jeg meget til en “delikat”, når fornemmelsen af ruhed ikke er meget mærkbar, eller “poleret” tannin, som er når vinen har haft en passage i træ (Barrique eller Tonneau). Der er dog forskel på hvilken type træ man bruger, eg frigiver over tid mere tanniner end andre typer træ, der bruges til at lave tønder, som kastanje, kirsebær, ahorn. I nye fade vil tanninerne være friske og mere tydelige end i brugte fade. Hvad angår klimaet, så spiller temperaturændringerne også en vigtig rolle for tanniner. Høje temperaturer om dagen og lave om natten, medfører flere tanniner. Af denne grund har områder med større termiske ændringer ofte vine, som kan bevares i lang tid. Det er vine, der ofte skal lagre både i tønder og på flaske for at blødgøre tanninen, og det er grunden til, at vores Villa Giustinian forbedrer sig meget med årene. Selvfølgelig er det også smags fornemmelser, der varierer fra person til person og afhænger af vin type, klima, og hvis der har været brugt egetræsfade eller ej, og som sagt, hvilke typer. I vin genkender du typisk tanniner som en sammentrækkende effekt, der får det til at føles tørt og stramt i munden, men frem for alt på hele tungen – lidt ligesom, når man har spist umoden frugt. Er du i tvivl om, hvordan tanninerne føles, så prøv at tygge på et te blad eller spis et stykke bitter chokolade, mandler eller rød frugt, eller hvis du er i høstperioden, så prøv med en drueskal eller frøene. De er alle tanniske fornemmelser.

maj. 15 2018

AGNESINA BADOER (1472–1542)

“Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde ” (Behind every great man there’s a great woman). Denne berømte sætning er tilskrevet den britiske forfatter Virginia Woolf, der udtrykker med præcision og nøjagtighed denne sandhed, selvom vi i dag sagtens kunne sige det modsatte, altså bag en enhver kvinde, er der en mand… men sådan har det ikke altid været, eller hvad? Jeg vil gerne fortælle Jer en interessant historie om en særdeles stærk kvinde i en fjern æra, i en tid domineret af mænd, dog med denne her undtagelse. Agnesina Badoer Giustinian (ca. 1472-1542) var en velhavende arving og kunst protektor. Hun var en ud af tre børn af den venetianske patriotiske Girolamo Badoer og da hun mistede sine brødre og første mand tidligt i livet, og hendes far døde i 1497, blev hun den universelle arving af hele Badoer linjens formue, herunder en bolig i Venedig og flere ejendomme på fastlandet. Hun blev gift igen samme år til den patricier Girolamo Giustinian, og sammen fokuserede de deres energi på opførelsen af den imponerende villa “Castello di Roncade”. Villaen blev opført på hendes jord (arvet fra hendes forældre) nær Treviso. De havde i alt ni børn sammen, hvor de to var fra hendes første ægteskab. Fra parrets skatteerklæringer står det klart, at Agnesinas rigdom og ejendom var meget større end hendes ægtefælles. Agnesina Badoer betragtes som slottets nøgleperson, da hun havde flere penge og helt sikkert havde en stærk personlighed. Faktisk var hele hendes arv deklareret særskilt fra sin mand, Girolamo. Den nævnte stærke personlighed bliver specificeret i hendes første testamente fra den 12/22/1498, som blev lavet efter hendes første søn med Girolamo Giustinian, hvor hun påpeger, hvordan og hvad der skal gøres i fraværet af arvinger. Der er en særlig del i testamentet, som i dag virke uretfærdig, hvor hun skriver at (oversat til et nuværende sprog), hvis manden forbliver enke og gifter sig igen, så ville han miste alt til fordel for deres førstefødte søn. Han kunne dog bo i et af slottets tårne sammen med sognepræsten fra San Cipriano. Fra et historisk perspektiv er det ikke en uretmæssig erklæring, vi må huske på, trods af rigdom, som kvinde havde man ikke de samme rettigheder. Det var en tid, hvor næsten 80% af børnene døde før de var fyldt to år, og folk havde døden meget tættere på i forhold til i dag. Det var normalt at tænke, hvis hun skulle dø før sin mand, ville han sandsynligvis blive gift igen, og dermed ville hun risikere at miste sin Badoer-familiearv til en anden familie, altså i værste fald ville arven ikke gå til hendes egne børn. At Agnesina Badoer gifter sig igen efter hendes første mands død, er en unik og særlig kendsgerning. Vi har naturligvis set andre lignende historiske eksempler, men det var meget sjældent, at en mand med en så stor politisk karriere ville gifte sig med en enke. Girolamo Giustinian var ikke hvem som helst, han var republikkens procurator (anklager). Han blev valgt ind i San Marcus store råd d. 3. juni 1489, hvor han var til hans død i en alder af 62 den 3. juni 1516. Derudover er det nødvendigt at tilføje, at Giustinian familien var meget ædel og vigtig i Venedig. Giustinian var en af de såkaldte 4 evangeliske familier, som var de 4 familier, der grundlagde klosteret San Giorgio Maggiore (De 4 Familier: Bembo, Bragadin, Cornaro, Giustinian), mens Agnesina var en del af de 12 apostolske familier, dvs. de 12 familier, der valgte den første Doge (Dux, Ducis, Commander) i 697 (Paolo Lucio Anafesto). De 12 familier: Badoer, Barozzi, Contarini, Dandolo, Falier, Gradenigo, Memmo, Michiel, Morosini , Poloni, Sannio, Tiepolo. Så deres ægteskab var måske mere en alliance mellem to familier af magt og økonomisk styrke end noget andet. Agnesina døde 1542 i en alder af 70 år gammel.

apr. 30 2018

FRANSK GULDMEDALJE TIL RABOSO DELL’ARNASA 2014

Flot guldmedalje til vores Raboso dell’arnasa årgang 2014 – uddelt af Féminalise af Beaunes smagseksperter.

apr. 19 2018

BARRIQUE, TONNEAUX ELLER VINTØNDE?

Der er mange navne for en vin tønde, men ofte er det heller ikke let, at forstå eller bestemme hvilken type, der passer bedst til sin vin, valget kan dog have stor betydning. Faktisk er der rigtig mange producenter, der kun bruger en type tønde til alle deres vine, trods måske en karakteristisk stor forskel på druerne, måske fordi det er enklere, sandsynligvis også fordi de ikke ved bedre, men alligevel ud fra et teknisk synspunkt er det en enorm fejl. Vi kan næsten sige, at vinen ændrer humør i forhold til størrelse og type træ, der er blevet anvendt. For eksempel er forskellen mellem en vin, der ligger i 500 liter tonneaux og en, der ligger i store tønder, ret tydelig. Vinen i store tønder bliver ofte friskere og lysere, og den i tonneaux bliver noget tungere og måske lidt mere lukket med mindre surhed. Derfor har vi valgt for Bianco dell’arnasa ( Chardonnay) at bruge Barrique ( 225 liter) og tonneaux ( 500 liter), da det er en vin med krop og højt syreindhold.  Vores Tonneaux er en egtræstønde på 500 liter, og selvom dens konstruktion ligner forskellige andre tøndeformater, betragtes den som en særlig god egetræstønde, da den er lavet af fransk eg.  Tonneaux adskiller sig fra de forskellige typer egtræ og ristnings grader. Generelt er der to typer eg: hvid og rød, hvor det er den hvide der benyttes, da den besidder, hvad vi leder efter; et træ med lav porøsitet og lavt iltgennemtrængelighed, det vil sige, hvor vinen kun kan trække vejret langsomt gennem træet. Gæringen eller lagring af vin i små tønder tillader en større iltning af indholdet i forhold til en større tønde, derudover frigives der en masse typiske tertiære aromaer. Fransk eg, quercus petraea, har et højt indhold af garvesyre, udskiller en moderat mængde af aromaer og årringene ligger meget tæt – træets struktur er fint. Benyttes til de store vine fra Bordeaux og Bourgogne. Garvesyreindholdet gør, at vinene får en længere lavetid. Normalt anses egen, der kommer fra de store franske skove, for at være de mest dyrebare, træerne vokser meget langsomt og bliver meget kompakte med fin porøsitet. De skal mindst være 100 år gamle og så er det god praksis i Frankring at lade træerne tørre i ugevis i skoven for at fremme udviklingen af mikroflora, der er nyttig til den fremtidige udvikling af aromaer. I Amerika fremskyndes tørreprocessen ofte ved at benytte tørreovne, men den blødgør ikke garvesyren i samme grad som udendørsmetoden, hvor processen kan tage fra 1 til 3 år, som selvfølgelig er dyrt. Regner vi med, at den franske “Tonneaux” ( Tønde), som vi bruger på 500 liter koster omkring 1300 €, stiger prisen med 10-14 kr. pr. flaske. For at gøre det hele lidt mere banalt, er det godt at vide, at de amerikanske eg tønder har typisk en lysere farve end de franske. Den amerikanske eg giver vinen en tendens til at have mere harpiksholdige dufte, mens dem fra Frankrig er mere i retning af vanille dufte.

Ristningsgraden er også vigtigt.

Før der monteres en tønde, bliver træet underkastet en behandling, der kaldes ristningsfasen, og som består i at passere en flamme direkte på træets indvendige del. Afhængigt af flammeintensiteten og varigheden af processen kan ristningen være af forskellige grad typer: let (leggera), medium (media), over medium (over media), intens (intensa). Det er klart, at den forskellige ristningsgrad vil påvirke de aromaer, der vil udvikle vinen.  Ristningsfasen er en væsentlig del i fremstillingen af en barrique. En vellykket ristning skal være  dyb, homogen og kontrolleret for at give tønden de organoleptiske egenskaber, der er ønsket for en specifik vinmodningsproces. Til vores vine bruger vi medium ristning, som hverken er for stærk eller let.

Typer af eg.

Fransk eg, quercus petraea, har et højt indhold af garvesyre, udskiller en moderat mængde aroma og årringene ligger meget tæt – træets struktur er fint. Garvesyreindholdet gør, at vinene får en længere lavetid.

Amerikansk hvid eg, quercus alba, er karakteriseret ved at vokse relativt hurtigt, har et lavere indhold af gavesyre, udskiller store mængder aromaer og har længere mellem årringene. Bruges mest til kraftfulde vine, geografisk vil det sige Spanien, Sydamerika og Australien.

Østeuropæisk eg, typisk fra Slovenien, Kroatien, Lithauen, Polen eller Romænien, quercus robur, er lidt en blanding. Garvesyreindholdet ligger mellem amerikansk og fransk eg, udskiller moderat mængder aromaer og årringene ligger tæt. Jo køligere klimaet er, jo langsommere vokser træerne og jo finere bliver træets struktur.

mar. 26 2018

NY GULDMEDALJE TIL PATRIARCA.

Vores mousserende Rosé “Patriarca” har imponeret dommerne og fået en flot guldmedalje ved den prestigefyldte konkurrence Mundus Vini.

mar. 13 2018

EN STOR DAG FOR OS OG VORES VINMAGER “ENOLOGO” UMBERTO TROMBELLI.

29103834_760440044165553_7099790920177574880_n

Castello di Roncade er specielt stolte i dag.
Vores vinmager “enologo” Umberto Trombelli har vundet det vi kalder “vinens Oscar”. En stor dag for os og Umberto.
Stort TILLYKKE fra os alle, det er SÅ flot og velfortjent.

Her er Umbertos takke tale:

Tak tak, tak!

Tak til Accademia Bibenda og til alle dem der støttede mig.
Tak til Giacomo Tachis den store “Mescola Vini”, jeg er stolt af det han lærte mig: Lidenskab, studier og fødderne på jorden, fordi dagens mål er en udfordring for i morgen. Tak til de producenter der tror på mig. Der er to ord, som jeg synes at skulle ledsage den italienske ønologi på nuværende tidspunkt: eksperimentering og gennemsigtighed. Fordi eksperimenter gør det muligt for en sektor at udvikle sig og med gennemsigtighed erhverves offentlighedens tillid, og den klarhed, som vinens verden synes at have brug for, er lavet. Jeg arbejder på et eksperimentelt projekt, som jeg tror vil yde et nyttigt bidrag til de involverede virksomheder. Bibenda-prisen er et stort incitament til at fortsætte i denne retning!

Endnu engang et stort tillykke Umberto.

feb. 22 2018

RADICCHIO ROSSO DI TREVISO.

Når man bor i Veneto, så ved man, at man fra november til februar bliver nærmest overmandet med Radicchio. Ren radicchio salat, lasagne, risotto med radicchio og gorgonzola, bagt i ovnen eller grillet, radicchio i lardo ”svinefedt” svøb, pasta med radicchio – for eksempel med porrer og bacon, hvilket er en ret, som jeg virkelig holder af. Men når februar er slut, så har mange det, som jeg, vi har simpelthen fået nok. Hvor kommer planten fra? Radicchio er ikke en almindelig salat i de mange nordeuropæiske køkkenhaver, hvorimod den anses for en helt uundværlig salatplante i Italien og Frankrig. Ligesom vinen, dens oprindelse stammer langt fra de europæiske grænser. Man mener at den i oldtiden først rigtig blev brugt af ægyptere, derefter af grækere og romere, og den blev indført af munkene i ere europæiske lande. Der er forskellige typer af radicchio, den fra Castelfranco, Chioggia og Verona, men den, der bedst repræsenterer vores område er den røde Radicchio di Treviso, som præsenteres i to varianter: tidlig eller sen plukning. Personligt foretrækker jeg den sene plukning på grund af kompleksiteten af produktionsprocessen. For at få et godt resultat med drivning skal rødderne have kulde, så man må først tage dem op, når frostvejret er nær. Eller hvad angår den røde Radicchio fra Treviso, ifølge produktionsdisciplinen, kan man først tage dem op, efter at planterne har gennemgået to froste. Derefter bliver de bundet i bunker og anbragt med pæleroden nedsænket i tanke med grundvand ved konstant temperatur (12-15 grader) for blegningsfasen. Den milde temperatur i vandet favoriserer genoptagelsen af vegetationsprocessen, men fraværet af lys forhindrer planten i at fremstille klorofyl: dermed den typiske farve og blødgøring af bitter noter fra cikorie planten. Efter en periode i vand, som varierer fra 15 til 20 dage, er den røde radicchio fra Treviso Tardivo IGP endelig klar til at blive plejet. I dag er radicchio et vigtigt italiensk produkt. Tænk, der ndes endda en forening “La strada del Radicchio rosso di Treviso”. Ideen er at fremme ruten, hvor den røde Radicchio di Treviso bliver produceret, men det ses også som en mulighed for at promovere forskellige turistpakker, at rapportere og annoncere naturlige, kulturelle og miljømæssige værdier, vinmarker og vingårde som Castello di Roncade.

PASTA MED RADICCHIO, PORRER OG BACON.

Radicchio med sin knasende konsistens og behagelig bitter smag er meget alsidig i køkkenet. Til denne ret styrkes Radicchio smagen af den saltede og krydrede bacon, mens bunden af porre, vendt på panden i øde, giver en meget behagelig kontrast. For at forberede pasta/spaghetti med radicchio, porrer og pancetta, starter vi med at fjerne den grønne del af porren, så vi kun har den hvide del tilbage. Dernæst fjerner vi de første 2-3 ydre blade af porren, det er vigtigt, at der ikke sidder jordrester. Skær porren i små stykker. Vi hælder 10 gram olivenolie på en pande og tilsætter derefter porren. Vi vender panden konstant i 2-3 minutter under høj varme for at undgå at porren bliver brændt. Vi tilføjer lidt salt og peber, og derefter lidt vand på panden. Vi kan nu lade det stå og koge over lav varme i 15-20 minutter eller indtil porrerne er tørre. De kogte porrer hælder vi i en blender med en håndfuld mandler. Vi tilsætter revet parmesan ost “Parmigiano Reggiano” og 20 gram olivenolie, så det får en fast “mos” form. Mosen lægger vi nu til side i en skål. Vi sætter vand over til pastaen og tilsætter først salt, når vandet koger. I mellemtiden skærer vi baconen ud i små tern. Mens baconen steger på panden, går vi i gang med radicchio salaten. Vi fjerner de ydre blade og opdeler salathoved i to halve styk- ker. Vi fjerner den indre hvide stilk ved at lave to skråsnit. Vi nhakker salaten og skyller den under rin- dende vand, dernæst dræner vi den godt.

Vi tager en pande og tilsætter 20 gram olivenolie og et helt hvidløg, som bare skal stege i et par minut- ter for at give smag og så fjernes igen. Så tilsætter vi baconen og lader det stege i 1-2 minutter over høj varme, og rører lejlighedsvis, så det ikke brænder på. Vi tilføjer nu radicchio salaten og lader den stege sammen med baconen i omkring ti minutter under jævnlig omrøring. Vi kryder med lidt salt og peber og slukker for varmen. Nu kan vi sætte spaghettien over. I mellemtiden tager vi en ny pande, uden at tænde for varmen, hælder vi vores porrer mos på panden og fortynder den med 1 til 2 grydeskeer af det kogte pasta vand til vi får en flydende “cremede” sovs, som pastaen nu skal vendes i. Vi tilsætter vores radicchio og bacon masse og steger det hele sammen i ca. et minut. Buon appetito!

Til denne ret foreslår jeg en god og blød mousserende, som Isabella Brut. Der er ingen bedre måde at udtrykke Trevisos traditioner end med de lokale produkters skikke.

jan. 29 2018

PROSECCO ERSTATTER CHAMPAGNE SOM NORDENS MOUSSERENDE VIN VALG.

Ny stil? Ja, men vinen er den samme. Den nye stil ændrer ikke noget på smagen, men gør helt sikkert flasken mere indbydende til forbrugerne og i sidste ende er dette vores formål. Prosecco er en simpel vin. Når du drikker et glas Prosecco, Brut eller Extra Dry, er det ligesom at drikke en slurk af Italien uden for meget komplikation. Smags varianterne er lette og behagelige, og det er nemt for forbrugeren at angive og forstå de fine dufte og smage som vinen har. I modsætning til Champagne, som uden tvivl ofte er en fremragende vin og meget rig af smag, men samtidigt kan den være yderst kompliceret, og det er måske derfor, at Prosecco er blevet “vinen” med den højeste salgsvækst i hele verden.

Prosecco er en mousserende vin (eller mindre), fremstillet af Glera druen. Den mest almindelige form for Prosecco, som de fleste kender, er den mousserende. For at lave en Prosecco bruger man ikke “Champenoise” metoden (fermenteret i flasken), men snarere en italiensk metode (gæret i en autoklave gæring kammer), også kendt som Charmat-Martinotti. Lige som man ikke kan klassificere alle franske mousserende vine som Champagne, medmindre druerne faktisk kommer fra Champagne-regionen i Frankrig, kan man ligeledes heller ikke kalde alle italienke mousserende vine for Prosecco, medmindre druerne er glera og dyrkes i Veneto og Friuli. Mange undrer sig: Hvorfor komplicere man vin-verden med så mange strenge regler i stedet for at ligestille alle producenter med fri konkurrence? Svaret er meget enkelt. Fordi i vinens verden er det stadig meget vigtigt at respektere traditionerne vedrørende produktion, kultur, og især respektere den ideelle “terroir” til dyrkning af særlige lokale vinstokke. Terroir betyder forholdet som forbinder druesorten med mikroklima og mineralske karakteristiske jordbundsforhold hvor den dyrkes; dette afgør utrolig meget på karakteren og entydigheden af den vin, der produceres. Det kan defineres som et lille afgrænset sted, hvor det geografiske område og klimaet tillader realiseringen af en bestemt vin, der identificeres gennem unikke og særlige kendetegn af sin egen jord.

Prosecco, en vin der udtrykker tradition, historie og kultur fra sit området.

Den finde perlage, lyse strå farve, vedholdende bobler, blomster og frugtagtig duft, tør eller sød. Dette er de første funktioner, der gør Prosecco til en af de mest berømte og vigtige ambassadører for italienske vine i verden.

jan. 19 2018

HVORDAN MAN DYRKER VIN?

Først skal du selvfølgelig vælge en type drue. Som enhver anden plante, vokser nogle drue sorter bedre i nogle områder end andre, og de tilbyder ligeledes mange forskellige aromaer og aspekter. I vinens verden er der tre generelle drue typer: Amerikansk, europæiske og moscatina. De amerikanske druer vokser bedst i varme og solrige klimaer. De europæiske druer er almindelige i hele Europa, og i de mest nordlige regioner i USA. Druerne “moscatine” findes almindeligt i de fleste sydlige regioner af USA. Inden for hver enkelt drue sort, er der mange arter at vælge imellem, som alle tilbyder forskellige aromastoffer, farver, strukturer og størrelser. Det er ikke let at finde én, der passer til dine behov eller klimaet i dit område. Et godt råd er altid at kigge efter planter, der har rødder og grene fordelt symmetrisk.

Forbered dine vinstokstiklinger godt

Hvis du har en vinstok, hvorfra du gerne vil skabe en ny plante, kan du skære en stikling direkte af planten. Den skal helst være mindst 8-10 måneder gamle, så den næsten er helt træagtig. Dvs. det bedste tidspunkt er normalt i slutningen af vinteren, fra januar til februar, eller i efteråret fra september til oktober. Snittet skal ca. være 45 ° og tag kun sunde, smukke, og livskraftige grene. Hvis du vil, kan du bruge de grene, der fjernes fra planten i forbindelse med beskæring, de skal dog mindst være 30-40 cm, med mindst tre smukke store knopper. Når du bruger stiklingerne, plant så vidt som muligt – i flere forskellige steder – for at maksimere chancerne for succes.

Vælg et velegnet sted.

Vinstokke er langsigtede planter, der kan leve mellem 50 og 100 år. Sørg derfor for at placeringen kan rumme planten permanent, så den har passende plads fremover. I koldere områder skal du sørge for at plante vinstokke i et solrigt område, helst mod syd. På denne måde kan du forhindre frost i at ødelægge vinstokkene.  Det er også vigtigt at du forbereder jordbunden godt. Vinstokke vokser ikke godt i alle jordbundsforhold, så sørg for at det er det rigtige før plantning. Brug en let stenet, ler, eller sandet jordbund med en pH større end 7. pH er en betegnelse, der anvendes til at angive basiciteten eller jordens surhedsgrad. Med en pH større end 7 bliver bunden også kaldt “alkali”. Du kan også ændre jordens dræningssystem, hvis det skulle være nødvendigt, det er nemlig ikke godt for rødderne at blive for våde, dette tillader ikke planten en sund vækst. Selv om det måske synes ulogisk, har en vin plante ikke brug for en rig jordbund af næringsstoffer. Undgå  befrugtede jord hvis det er muligt, og bed endelig gartneriet om konkrete forslag til den sort du vælger.

Forbered en espalier til dine vinstokke.

Vinstokke er en klatring plante, der vokser lodret på en støttestruktur. Hvis ikke du planter langs et hegn eller anden struktur, så byg eller køb en espalier. Der findes mange forskellige beskærings og opbindingssystemer, der varierer afhængigt af klima, druesort, og lokale traditioner. Her på Castello di Roncade bruger vi metoden “Guyot og Sylvoz”. I denne avl form, et par måneder efter indledningen af vinter pausen, begynder beskæringen. Man efterlader én eller to grene, der forbliver på planten i mindst fire eller fem år. På dem forbliver der fire jævnt fordelte spirer. En opbinding ligner næsten et stort T, den lodrette del er stammen og de vendrette, er de 2 skud der går ud til hver side. Skudene afskæres sådan, at der er ca. 5-7 knopper på begge sider. Senere hen bliver de frugtbærende skud bundet lodret op på to vandrette stålstråde. Hen over sommeren kommer der 2 nye skud, der ligeledes bindes op, da de skal bære de frugtbærende skud til næste år. De vandrette grene, også kaldt “speroni”, fraklippes ved vinterbeskæringen.

Husk, at på det tidspunkt du beslutter at gennemføre dette “Guyot og Sylvoz”system, er det nødvendigt at drage fordel af så meget solenergi som muligt. Systemet er i stand til at kunne levere plante anlæg i god relation med kvalitet og produktion.

jan. 06 2018

GODT NYTÅR!

2017 har været et udfordrende år på mange fronter. Vi har lært meget, og fået masser af gode minder i både ind og udland. Takket være mange af Jer, var 2017 et vellykket år for os. Vi var i stand til at overskride vores mål og udvide vores servicer, så nu er vi rigtig klar til et nyt eventyr i 2018. Ordet “eventyr” virker måske forkert, men ikke desto mindre kan jeg ikke finde et bedre ord for at udtrykke den følelse, jeg sidder med nu. I en hver dansker er der et eventyr, der er arvet af H.C. Anderse. Det er simpelthen inde i vores årer, løbende under pres af de mange eventyrs fortællinger fra vores barndom. “At rejse er at leve”, dette berømte citat fra H.C. Andersens “Mit Livs Eventyr” fra 1855, følger mig personligt under mine mange rejser. Formålet med at rejse, om det er vores private livsrejse eller en firma rejse, er at søge efter udvikling og modenhed, at lade sig inspirere og lærer fra andre mennesker i verden. Os alle på Castello di Roncade har lært meget i 2017, men frem for alt af Jer. Det er Jer, der følger os gennem vores nyhedsbreve, der ofte minder os om den glæde I har fået ved Jeres seneste besøg. Der er Jer, der sætter jeres firma eller hjem til rådighed for et arrangement. Jer, der besøger os år efter år i Italien, og er med til at gøre Castello di Roncade til et kulturalt centrum.  Til alle Jer, selvom vi allerede er godt i gang med 2018, ønsker vi Castello di Roncade et lykbringende 2018.

2018 bliver et nyt spændende år fyldt med masser af projekter, rejser og arrangementer på slottet. I februar deltager vi i flere messer i Tyskland, Danmark og Sverige, og så kan jeg samtidig med stolthed informere Jer om vores tilstedeværelse som official partner under den kommende Michelin begivenhed den 19. februar på Rådhuset i København, hvor nye nordiske stjernekyndige kokke vil stifte bekendtskab med Castello di Roncade. I marts måned deltager vi i nordens største fødevaremesse Foodexpo i Herning og Prowein i Düsseldorf. Derefter begynder forberedelserne til den største vinmesse i Italien, Vinitaly, som finder sted i Verona fra den 15-18 april. Vi må ikke glemme, at i april begynder sæsonen for de mange turistgrupper, og vores Bed & Breakfast vil være velbesøgt igen. Fra den 4. til den 10. Juni er vi på vin-turne i Holland, og Juli vil blive karakteriseret ved vores sædvanlige grill og pizza arrangementer, og guidede ture på slottet. Vi glæder os også meget til den Frie Høst, et nyt koncept, der inviterer alle til at deltage i høsten fra den 6. til den 9. september. Udover høsten, vil man møde vor bedste vinmager for at få et dybere indblik i vinfremstillingen af vores bedste vine. Perioden fra midt oktober til december vil være dedikeret til vores årlige vinturne i Danmark, Sverige og England, og så synes året af være gået igen. Men så nemt slipper I ikke, ind i mellem vil det blive utroligt sjovt at følge Baron familien, året bliver præget af masser af udvikling på slottet, og her tænker jeg primært på de to små Baronesser, Ilaria og Isabella, der for tiden vokser som græs om foråret.

aug. 29 2017

NY DESSERTVIN – ILARIA PASSITO

Kære venner.

Mange af Jer har fulgt vores tilbud igennem mange år, at det nærmest er blevet en tradition at vente på lanceringen af den nye Villa Giustinian i august måned, eller mere præcist; forsalget af vores mest beæret og elskede vin i hele verden. Men sådan skal det ikke være i år. Villa Giustinian laves kun i gode årgange og 2014 var en regnfuld og for kold årgang til at opnå det rigtige resultat, der fortjener etiketten “Villa Giustinian”. Den næste udkommer præcist om et år, så i mellemtiden må vi nøjes med dem vi har. Men dette betyder ikke, at vi kan ikke kan glæde os til andre tilbud, også af den gode slags. Allerede i denne måned vil jeg gerne lancere en ny vin til ære for den lille ny Baronesse “Ilaria”. Vinen er lavet som en“passito”, eller rosin vin, som er fremstillet af druer, der er blevet tørret for at opnå koncentreret saft – en dejlig dessertvin, der afslutter den perfekte middag.

Ilaria Passito:
Druer: Raboso del Piave
KaraKteristik: Komplekse lag af frugt. Smagen af morelkirsebær følges af blommer. Vinens sødme balanceres af en fin syrlighed

Lagring: Når Passitoen er klar, hældes den på barrique og lagrer færdig i mindst 24 måneder
Alkohol: 15% sukker: < 70 g/l syre: 9,50 g/l

mar. 02 2017

GULD OG SØLV FRA MUNDUS VINI.

prosecco-extra-dry-pub

Endnu engang er vi stolte af at kunne fortælle at to af vores vine, er blevet tildelt udmærkelser af Mundus Vini. Super flot, og ganske fortjent.

Prosecco extra dry har fået en guld udmærkelse og Patriarca pinot nero har fået en sølv udmærkelse. Det er fantastisk!

jan. 20 2017

CASTELLO DI RONCADE ØNSKER ALLE ET RIGTIG GODT NYTÅR

Castello di Roncade ønsker alle et rigtig godt nytår og siger tak for året der er gået! 2016 har været et begivenhedsrigt år med masser af store begivenheder og forskellige højdepunkter på Castello di Roncade, såvel som i udlandet. Baron Vincenzo Ciani Bassetti og hans familie, der nu tæller endnu et barnebarn,  har haft et ganske begivenhedsrigt år. Isabella vokser og vokser og har allerede fået sin helt egen mousserende vin, som folk har taget rigtig godt imod. Salget stiger, men vi må ikke glemme alle de otte arrangementer. Vi husker særligt de store årlige markeder, der i den grad har fyldt hele Roncade by med tusindvis af mennesker. Der var smukke bryllupper, koncerter, men den virkelige succes i 2016 var utvivlsomt sommerens mange begivenheder. Busser hentede hundredevis af nordiske turister, som ellers bare var klar til at deltage i enten Grill eller Pizza Night arrangementerne. Derfor er det ikke så mærkeligt, hvis vi laver en beregning af alle
de betalende gæster i 2016, så kommer vi op på ca. 15.000. Det er utroligt ot!

jan. 20 2017

ILARIA FØDT.

Der var stor glæde tidligere i går på Castello di Roncade.

Claudio Ciani Bassetti og hans hustru Anna, blev igår forældre til baronesse Ilaria. Stort TILLYKKE skal der lyde fra alle os på Castello di Roncade.
Vi glæder os over endnu en baronesse, og ønsker familien alt godt i de kommende dage med lille Ilaria. Congratulazioni

sep. 17 2016

BOOK DIN VINSMAGNING

Igen i år er vi allerede godt i gang med at planlægge, vores efterhånden lange og tradionsrige vin turné i Danmark og Sverige. Det er muligt at booke os i både oktober og november måned, men i skal være hurtige. En vinsmagning varer typisk to timer og der smages mellem 6 og 8 vine. I kan være mellem 20 og 100 personer og vinsmagningen er helt gratis, i skal bare sørge for glas og lidt at spise til gæsterne.oeko-1

 

 

 

 

Castello di Roncade arrangere årligt masser af vinsmagningsarrangementer både for erfarne entusiaster og for dem, der tager de første skridt hen mod vinens verden. Formålet med disse smagninger er at dele med vores kunder, vores store passion for vin, kultur og his- torie. Hvert år ændrer vi lidt i programmet for at sikre kunderne en løbende fornyelse, der tillader en- hver nysgerrig sjæl at lærer noget nyt. Vi går ind for et koncept, hvor en smagning skal være tilgængelig for alle. Vore smagninger er altid rettet mod enkelhed for at undgå unødvendigt bureaukrati, som er typisk er en gammel forestilling om vinens verden.

At Besøge Castello di Roncade er en stor fornøjelse, hvor vines kvalitet er kombineret med stedes skønhed, og det hele er kronet med en smuk visuel historie om den store fortid, der fylder vinens betydning med magi. Intet er nemt, men det er denne kombination, som vi gerne vil tage med os og viderebringe til jer.

Jeg glæder mig til at høre fra Jer.

aug. 06 2016

VILLA GIUSTINIAN 2013 BLEVER FRIGIVET TIL FORSALG

Kære venner.

fra den 15 aug. har i en unik mulighed for at købe den nye Villa Giustinian 2013 til en helt fantastisk pris. Køb den i hele august måned til kun € 10 pr. stk. Det er første og sidste gang I får dette super tilbud af vores flagskibsvin Villa Giustinian 2013.  Husk tilbuddet gælder kun i august måned.