Carrello

NYHEDER

aug. 03 2018

VILLA GIUSTINIAN 2015 ER ENDELIG BLEVET FRIGIVET TIL FORSALG

Den første august 2018 blev Villa Giustinian 2015 endelig frigivet til forsalg til de heldige, der er på vores mailingliste. 

Villa Giustinian, vores Bordeaux blanding, som kun laves i gode årgange, prinsen af alle vine fra Castello di Roncade. Er uden tvivl ikke den ideelle rødvin til begyndere, måske er den ikke engang let at drikke for hvem som helst, men den første slurk leder dig alligevel til at prøve en ekstra gang, og så godt som millioner af andre før dig, risikerer du at forelske dig i denne vidunderlige blend. Dette var også tilfældet for Baron Giovanni Ciani Bassetti (bedstefar til den nuværende baron Vincenzo), der tog til Gironde for at lærer alle hemmeligheder bag den klassiske Bordeaux-blend, og derefter som en af de første italienere, at bringe vinstokkene til Italien og starte produktionen.

I dag findes Bordeaux-blandingen i mange lande, og er den mest berømte og mest efterspurgte vin-blanding i verden, og samtidig er det nok også vinen med flest hemmeligheder bag sig. Vi kan kalde den: en enologs (vinmagers) vin, da den er bygget og designet for at give nydelse til vores gane. Ofte drikker vi den uden at vide, hvad vi i virkeligheden drikker. Så først og fremmest lad os starte her fra – Hvad er der i en rød Bordeaux-blanding? Blandingen kombinerer normalt to eller flere af de klassiske Bordeaux-sorter: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot, Carmenère e Malbec. På Castello di Roncade bruger vi idag hovedsagelig kun 3 varianter: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, selvom vi før i tiden også brugte både Petit Verdot og Malbec. Vores indeholder mest Cabernet Sauvignon, som giver vinen flere tanniner, alkohol og syreindhold. Præcis som vinene fra den venstre bred i Bordeaux, som er kraftige og rige, og dermed ældre de en del bedre end vine af den højre bred. Det er faktisk også den side, der gjorde regionen berømt til at starte med. Cabernet Sauvignon har et meget modstandsdygtig skind over for forskellige vejrforhold, men det er en type drue, der høstes sent, og det kan forårsage problemer for dem, der går efter den perfekte årgang. Jo senere man høster desto større er risikoen for klimaforandringer. Faktisk laver vi kun vores Villa Giustinian, hvis alle tre druesorter er perfekte. Det er forklaringen på, at der ikke udkommer en ny vin hvert år.  Mange andre producenter har ikke råd til dette, da det måske er den eneste vin de laver, så vi ser i stigende grad, at Merlot bliver brugt som størstedelen af Bordeaux-blandingen. Så bliver de blødere, og får mindre garvesyre, alkohol og surhedsgrad. Ligesom vinene fra den højre bred i Bordeaux. I sidste ende er de langt mere saftig, billigere, og er som regel klar til at blive drukket længe før vinene fra venstre bred. Med andre ord kan vi sige, at de er mere kommercielle og nemme at drikke for dem, der ikke har et særlige talent til at bevare vine. Men jeg vil gerne være ærlig, for mig mangler de ofte lidt raffinement, elegance og styrke.

Bordeaux blandinger er generelt af god kvalitet, og ofte er de producenternes bedste vine, præcis som hos os. Ærligt, det ville være nytteløst at forsøge at lave en, hvis man ikke gør det hundrede procent, ellers risikerer man at miste vinens kvalitet. Og desværre eksisterer der alt for mange dårlige Bordeaux vine på marked. Som i Italien og de fleste andre lande, reglerne vedrørende vinetiketter klassificerer disse vine kun som “rød bordvin”, og fra et nominerende synspunkt, belønner det selvfølgelig ikke vinen, men bortset fra det, vinder smagen ofte og produktet får stor succes. Hvis en vin har succes, betyder det, at den er god, det er indlysende. Men vi må ikke undervurdere den magt, som markedsføring har, der kan påvirke og ændre folks meninger. Vi køber ofte, hvad der er berømt, og på denne front har de røde Bordeaux vine vundet længe før alle andre. Bordeauxs succes kan reduceres til en simpel forklaring: dens placering. Bordeaux har ikke kun et ideelt klima og jord til dyrkning af vinstokke, men siden den har været en af de største havnebyer i århundreder, og har derfor tilbudt lokale vindyrkere mulighed for at få adgang til forskellige regioner i verden gennem sine besøgende gæster  (Turisme er afgørende for succes, som det har været for Castello di Roncade og Valpolicella-området) – for ikke at nævne de gode rige hollandske og engelske købmænd, der fyldte havnen hver dag for at transportere Bordeaux-vinene til de mest fremtrædende huse i verden, og det var vigtig markedsføring.

Efter romerne introducerede vinstokke til Bordeaux-regionen i midten af det første århundrede, var der en ret lang og ubetydelige periode for vindyrkning. Det er nødvendigt at vente til det 12. Århundrede før Bordeaux genvinder sin pragt, der fandt sted med ægteskabet af Eleonora d’Aquitania og Henry II of England i 1154, byen bliver engelsk og forbliver det i tre århundreder. Vi kan vist godt sige, at Bordeaux vinene var anderledes i forhold til i dag, men det oprindelige produkt blev specielt udviklet til det britiske marked, som stadig i dag forbruger store mængder. Markedet krævede en perfekt lagrings vin i en tid, hvor vin skulle kunne bevares, da det var afgørende for at overleve, vand kunne man ofte ikke drikke, og denne blanding var ideel til det. Eksporten af Bordeaux vine blev brudt på grund af hundredeårskonflikten mellem Frankrig og England i 1337. I 1453 havde Frankrig genvundet provinsen, og kunne således tage kontrol over vinproduktionen i regionen. Frankrig har helt sikkert stor fortjeneste i dette produkt, selvom jeg godt tør sige: Hvis der er en slags vin i denne verden, der ikke kan eller skal tilhøre kun en bestemt region, så er det en Bordeaux blend.

Man kan ikke sammenligne den røde blanding fra Bordeaux med den fra Roncade, både klima og jordbund er forskellige, men ud over druerne har de dog noget til fælles: Begge områder var under havet for tusindvis af år siden, og mange jordarter indeholder kalksten og ler og havet ligger tæt på. Også produktionsteknikkerne og procedurerne er temmelig ens. Det har selvfølgelig ikke altid været sådan. Når vi taler om innovative teknikker henviser vi til teknikker, der er blevet vedtaget i Italien i nogle årtier, men som har været i brug i Bordeaux i århundreder: for eksempel tønden (Barrique) er ikke en fransk nyskabelse, da de altid har brugt små tønder (225-250 liter), mens vi kun brugte de store tønder. Fermentering foregår næsten altid i rustfrit stål beholdere ved en kontrolleret temperatur, derefter presses de forskellige druemosts for så at blive overført til barrique tønder, herefter lagres de separat (i vores tilfælde også i tonneau tønder af 500 liter), i en periode på ca. 2 år og 6 måneder (i Frankrig sommetider kun 1 år). Efter denne periode bliver blandingen lavet og vinen skal så tilbringe yderligere mindst 6 måneder i store tønder før aftapning. Når det er sagt, må vi tilføje, at næsten ingen Bordeaux-blend er helt den samme; den er lavet af forskellige druesorter og bliver blandet sammen afhængigt af de forskellige årgangs betingelser for at producere en vin i producentens foretrukne stil, der ofte er baseret på vinmagerens vurdering. Til sidst kommer vinen på flaske, hvor den gennemgår en yderligere lagrings periode, inden den sættes på forsalg.

// Dennis Bach Groth

schermata-2018-08-03-alle-17-58-57